Kigger du på ny bil? Og er du i tvivl om, hvad du skal være særligt opmærksom på? Så læs med her, hvor du får en række tips og tricks til, hvordan du sikrer dig, at du får fingrene i lige præcis den bil, som passer bedst til dig, og uden at overse vigtige faktorer.
Omkostninger:
Når du skal købe en ny brugt bil, er det ikke kun her og nu prisen, som du bør være opmærksom på. Det er mindst lige så vigtigt, at du ved, hvor langt bilen kan køre på literen, og hvad den koster i forskellige afgifter. Hvis du har et budget, kan det være en fordel, hvis du laver lidt luft i budgettet til diverse reparationer, så du ikke bruger alle pengene fra et billigt billån til udbetalingen.
Vedligeholdelse:
Det er vigtigt, at du tjekker om servicebogen er udfyldt. Det fortæller dig nemlig, om den tidligere ejer har passet godt på bilen, og dermed om den er blevet ordentligt vedligeholdt. Derudover bør servicen være lavet på autoriserede værksteder. Hvis du undersøger servicedelen grundigt inden køb, vil det også være lettere for dig, når du har købt, hvis der skulle opstå problematikker.
Driftssikkerhed:
Du kan finde meget mere om driftssikkerhed på de mange forskellige bilmodeller online. Det er noget, som du bør prioritere at sætte dig ind i. På den måde får du en bedre forståelse for, hvilke reparationer der ofte skal ydes på bilen, og hvilke fordele og ulemper andre bilejere forbinder med denne model.
Historie:
Du bør bruge tid på at undersøge, om det uheldigvis er restgæld på bilen, som sælgeren ikke har nævnt for dig. Derudover kan du finde forskellige synsrapporter, så du er sikker på, at der ikke er blevet pillet ved fx antallet af kørte kilometer.
Skal bilen købes hos en forhandler eller privat person?
Der kan være fordele og ulemper forbundet uanset om du køber din bil hos en forhandler eller en privatperson. Køber du bilen hos en autoriseret forhandlet, er den gennemgået på et mekanisk værksted. Dermed bliver risikoen for fejl og mangler minimeret. Køber du derimod bilen hos en privat person, kan du være heldig, at få bilen til et noget lavere pris. Det betyder også, at du selv skal betale eventuelle fejl, som du måske opdager, når du har kørt i bilen i et par dage.